Onsdag er traditionelt den dag vi plejer at bruge på at tage en tur ud af byen - sådan var det også i år.
Af samme årsag startede vi også meget tidligt i dag, faktisk så tidlig at det næsten kunne ligne en helt almindelig skoledag - pyha :-)
Alle mand var oppe allerede lidt i syv, for der skulle spises morgenmad inden 8, da aftalen lød på 8.15 ude foran hotellet. Det overhold alle.... næsten :-)
Kl. 8.30 kørte vi med bussen ud af Prag, og da var trafikken allerede rimelig tæt. Det kombineret med en frygtelig masse vejarbejde betød, at vi måtte ringe til Sølvminen i Kutna Hora og meddele dem at vi blev 15-20 min forsinket.
Da vi ankom til Kutna Hora, fik vi Flemming, vores chauffør, til at køre os helt op til Domkirken St. Babera og læsse os af der, da der så kun var ganske kort at gå ned til den lille borg Hradek hvor sølvmuseet ligger i dag.
Da vi ankom til museet gik vores guide, Jan, straks i gang med at fortælle om historien bag brydningen af sølv under den den gamle regent by Kutna Hora som i over 200 år blev enormt rig på sølvet.
Selv brydning foregik fra 1400 tallet og frem til begyndelsen af 1630'erne - og man brød i den periode i dybder helt ned til 600 m under byen. Så dybt kom vi dog ikke, for de gange der er offentlige for publikum i dag, blev faktisk først genfundet af arkæologer i 1967, og de ligger kun i dybder ned til 30-40 under byen.
Efter en grundig gennemgang af brydningsmetoder og historien om minearbejdere der brugte 3 timer på at komme ned, 8 timer på at bryde sølv og så lige 3 timer på at komme op igen, så virkede de strabadser der lå foran os, helt overkommelige.
Det var meget trangt og virkeligt spændende at gå/krybe rundt i de smalle gamle mineskakter
Loftet i gangene var farvet i forskellige farver alt efter om det var kobber, jern eller kvarts der stak frem, sølvet var desværre væk :-)
Efter sølvminen gik turen videre til den lille forstad Sedlec hvor Benkapellet Kostnic ligger.
Kirkegården fik en speciel status efter 1278 da en munk vendte hjem fra det hellige land og Golgata med ”hellig jord”. Det gav kirkegården en enorm status og folk rejste langt for at få deres slægtninge begravet her.
Den Sorte død hærgede egnen i midten af1300-tallet. Både krige og pestens hærgen førte til utrolig mange lig på kirkegården og nødvendige udvidelser.
Kapellets nuværende, mærkværdige dekorationer skyldes træskæreren Frantisek Rint, som i 1870 brugte skeletterne fra 40.000 mennesker til udsmykningen.
Ude på den lille kirkegård udenfor kapellet ligger der forskellige lidt "sjove" gravsteder. Her ses en lokalt buschaufførs sidste hvilested. Håber at han var virkelig glad for at køre :-)
Sidste punkt på dagens program var et tre timers besøg på Skodafabrikken i Mlada Boleslav.
I Tjekkiet er næsten hver anden nye bil fortsat en Skoda. I dag er det en topmoderne virksomhed, hvor alle arbejdsprocesser er gennemtænkt.
I december 1895 begyndte de to cykelentusiaster, mekanikeren Václav Laurin og bogsælgeren Václav Klement, at lave cykler efter eget design. Allerede i 1899 blev det motorcykler, der snart vandt en masse motorløb. I 1905, efter nogle års eksperimenter, overtog bilproduktionen dog helt.
I dag er Skodafabrikkerne en del af den tyske VW koncern og i alt 26000 arbejdere arbejder under Skodafabrikkerne - herunder 20000 i Mlada Boleslav en by med omkring 50000 indbyggere, så det er ikke bare en vigtig arbejdsplads for byen, det er også Tjekkiets største og vigtigste industriarbejdsplads. Det mærker man tydeligt når man ankommer til fabrikken, hvor de ansatte taler med stor ærbødighed om deres arbejdsplads.
En af de ting vi fik at vide var, at en arbejder på Skoda tjener ca. 10% mere end gennemnsits arbejderen i Tjekkiet, nemlig 1300 euro om måneden. Det svarer til små 9700,- kr - om måneden. Det hjælper selvfølgelig at skatten kun er 24%, men alligevel. De unge fik i al fald noget at spekulere på.
Først fik vi en rundvisning på Skoda-museet med alt hvad dertil hører, og efterfølgende var vi på en rundtur på det 3 km2 store fabriksareal. Her var der dog totalt forbud mod at fotografere, så det er der desværre ingen billeder fra.
Efter en lang dag i felten, var vi tilbage i Prag kl 18.40 og de unge fik "fri" - det havde de fortjent.
I morgen er så vores sidste dag her i Prag, og det betyder at programmet i morgen er meget mere "frivilligt" i forhold til hvad man har lyst til at bruge de sidste timer på.
Vi er nogle der skal i rådhustårnet og andre i Tyn-kirken og nogle skal på den jødiske kirkegård igen. Heruover er der en masse aktiviteter af lidt mere privat karakter som de unge har arrangeret indbyrdes.
Men kl 19 stiger vi på bussen igen, og så regner vi med at være hjemme mellem 10 og 11 fredag formiddag.
I morgen er jeg uden for WiFi-kontakt det meste af dagen, så der bliver der ikke skrevet meget.
God nat og tak fra Prag
Efter en lang dag i felten, var vi tilbage i Prag kl 18.40 og de unge fik "fri" - det havde de fortjent.
I morgen er så vores sidste dag her i Prag, og det betyder at programmet i morgen er meget mere "frivilligt" i forhold til hvad man har lyst til at bruge de sidste timer på.
Vi er nogle der skal i rådhustårnet og andre i Tyn-kirken og nogle skal på den jødiske kirkegård igen. Heruover er der en masse aktiviteter af lidt mere privat karakter som de unge har arrangeret indbyrdes.
Men kl 19 stiger vi på bussen igen, og så regner vi med at være hjemme mellem 10 og 11 fredag formiddag.
I morgen er jeg uden for WiFi-kontakt det meste af dagen, så der bliver der ikke skrevet meget.
God nat og tak fra Prag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar